SPORTS & ARBEJDSSKADER
www.osteopatien.dk

SPORTS-OG ARBEJDSSKADER


SPORTSSKADERFOREBYGGELSEOPTIMERINGARBEJDSRELATEREDE SKADER


AKUTTE SKADER

En akut sportsskade opstår, imens du er fysisk aktiv. Omkring 25% af alle sportsskader er akutte, og symptomerne vil mærkes med det samme eller efter kort tid. Skaden opstår ved f.eks forkert landing, vrid, retningsskift, greb af bold, afsæt, tackling eller slag.

En akut sportsskade opstår ofte ved kontakt eller i starten/slutningen af træningen. Eksempler på akut sportsskade kan være forstuvede ankler eller håndled, et forvredet knæ, en fibersprængning, overrivning af leddånd (korsbånd)  eller et brud på en knogle.

Ved en mere alvorlig akut sportsskade, såsom knoglebrud og ledbåndsskader, skal man kontakte akutlægen. 
Ellers er RICEM den mest anbefalede behandlingsmetode ved akutte sportsskader.

  • Ro - Stop aktiviteten og hold området i ro.
  • Is - Nedkøl området (Husk isen ikke skal direkte på huden)
  • Compression - Læg en elastisk bandage på.
  • Elevation - Det skadede område hæves over hjertehøjde.
  • Mobilisering - Fremmer heling og genoptræning.

SPORTSSKADER

Sportsskader opdeles i to slagsskader: Traumatiske/akutte skader skader eller overbelastningsskader.

Akutte skader dækker over skader, der opstår pludseligt, eksempelvis ved et fald, vrid eller sammenstød. Den mest almindelige akutte skader er i knæet, hvor korsbåmd-, menisk eller bruskskader forekommer. Eller i skulderen hvor delvis- eller fuldt ledsked forekommer eller skade på senerne eller muskler.  

Overbelastningsskader er ofte gravist udviklet overtid, ekspempelvis grundet for meget eller forkert træning, eller som kompensation for manglende funktionalitet andet sted i kroppen. Typiske skader er springerknæ, løberknæ, akillessene smerter eller tennisalbue.  

Men jeg oplever også tilfælde af andre overbelastningsskader såsom stressbrud, muskelskader, afklemning af sener/muskler i skulderen og kronisk kompartmentsyndrom i underarme med mere.


OVERBELASTNINGSSKADER

Alt væv i kroppen (muskler, sener, knogler, brusk) påvirkes af fysisk aktivitet. Kroppen har behov for bevægelse og belastning for at blive stærk. I visse situationer belastes kroppen over evne og risikerer dermed at få en overbelastningsskade. Kroppen udsættes for mange former for belastning, og det er den samlede påvirkning som kroppen udsættes for, der har betydning for om vi styrker eller overbelaster. Belastningerne kan opdeles i interne og eksterne påvirkninger: Interne påvirkninger kan være stress, søvn eller utilstrækkelig kost. samt den individuelle genetik og eventuelle sygdomme. Men det kan også være en skade på kroppens strukturer og/eller manglende bevægelighed af kroppen strukutrer og sammenspillet mellem de omgivende muskler. Eksterne påvirkninger udsættes kroppen for når man dyrker idræt såvel som i hverdags- og arbejdslivet. Vores krop vænner sig til disse belastninger, men tilvænning skal ske gradvist, ellers bliver kroppen overbelastet.

Ved en overbelastningsskade er det almindeligt at man ser tiden an - men dette kan ikke anbefales. Jo længere tid man venter, jo værre kan skaden blive og man kompenserer således at skader opstår andre steder.

Det er en god ide at være opmærksom på: en ofte dyb og murrende fornemmelse (modsætning til muskelømhed efter træning), smerter et andet sted end der hvor skaden er, smerter opstår først

 efter kamp/træning, stivhed i leddene om morgenen som kræver ekstra opvarmning.
Hvis disse smerter eller symptomer opleves, så læg træningen om eller søg hjælp. Det er vigtigt at finde årsagen til skaden ved en overbelastning.

RESTITUTION

Restitution er en vigtig komponent for, at sikre fremskridt i træningen og optimal præstationsevne. Det er vigtigt at kvaliteten og kontinuiteten af både træning, kost, søvn samt mental og social genopladning. Ved at forstå kroppens behov og acceptere at restitution er en vigtig del af træningen. Både før og efter træning/konkurrence er resitution vigtig, for både at kunne træne og konkurrere optimalt, men også efterfølgende for at kroppen bliver mest muligt klar til næste træning eller konkurrence.

Træningen bør være målrettet og planlagt og indeholde en specifik progression i belastning, intensitet, mængde,variation og hvile. Søvn er en vigtig del af restitutionen, ligesom din kost og mental-/social velvære, da dette er basale behov for at kroppen og hovedet kan fungere optimalt. Kvantiteten og kvaliteten af søvnen skal være optimal, derfor anbefales; 8-9 timers søvn i døgnet, god søvnhygiejne, jævn søvnrytme, gode soverutiner og undgå opkvikkende stimulanser. Søvn har en afgørende betydning for neuro-endokrine funktioner og immunsystemet, eksempelvis ift. kognition og læring, samt hormonregulering, regeneration af beskadiget væv mm.

En anden vigtig del af restitution er kosten, en vel afbalanceret kost med hensyn til mængde, type og timing har en positiv effekt af præstationsevnen. Kosten kan være med til at sikre optimalt udbytte af træningen, samt afkorte restitutionstiden og hjælpe med at opnå og fastholde optimal kropsvægt og fysik.

Hvis man træner løs i en lang periode uden at tage hensyn til restitution, risikerer man at nedbryde kroppen fremfor at opbygge den.

FOREBYGGELSE / OPTIMERING

Både ved skadesforebyggelse og præstationsfremme gælder en række principper. Kroppen forstås som én samlet funktionel enhed, bestående af mange mindre funktionelle enheder som skal fungerer optimalt. Den funktionelle enheds evne til, at imødekomme de pågældende ydre krav, er afgørende for om kroppen kan holde eller ej! Hvis ikke, så er det i kroppens sammenhæng ensbetydende med skade/smerter i kroppen. For at en funktionel enhed fungerer optimalt, skal både bevægelighed og tilhørende muskulærkontrol optimereres. Så før der tænkes tilbehør, udstyr og ligende skal disse kropslige mekanismer fungere. Derfor skal der ved træning og behandling være ligeligt fokus på styrke/stabilitet og mobilitet/bevægelighed. Ofte har de fleste sportsfolk kun fokus på styrke og stabilitet træning - men bevægelighed er ligeså vigtig. Jeg oplever ofte at bevægeligheden er overset hos mange sportsfolk.

Ligeledes er det vigtigt, at der ved genoptræning og tilbagevenden til idræt igen, ikke kun er fokus på den oplevede smerte. Ved sport eller fysisk belastning påvirkes forskellige strukturer i kroppen, eksempelvis muskel, sene, knogle eller brusk, og der kan opstå en skade ved for meget belastning eller et traume . Ved en skade mindskes styrken i strukturen og omkringliggende strukturer. Normalt vil man efter en kort periode med aflastning være smertefri og føle sig klar til at genoptage aktiviteterne på fuldt niveau. Mange idrætsudøvere går i gang, for fuld kraft igen, for tidligt. Men desværre er styrken i det beskadigede væv ikke genvundet på dette tidspunkt, og risikoen for en ny skade er derfor væsentligt forøget. De forskellige strukturer i kroppen har forskellige fysiologiske ophelingsprocesser; muskler 2-8 uger, knogler 3-8 uger, sener 6-9 måneder og brusk mere end 12 måneder.

ARBEJDSRELATERET SKADER

Tekst på vej

STILLESIDDENDE ARBEJDE


Fermentum aliquam etiam blandit consectetur donec adipisicing elitso tellus eiusmod blandit adipisicing blandit aliquam etiam elitso eiusmod tellus consectetur blandit fermentum donec aliquam elitso donec.


Lorem ipsum

HÅRDT FYSISK ARBEJDE


Fermentum aliquam etiam blandit consectetur donec adipisicing elitso tellus eiusmod blandit adipisicing blandit aliquam etiam elitso eiusmod tellus consectetur blandit fermentum donec aliquam elitso donec.


Lorem ipsum

This website uses cookies. By clicking 'Accept' you agree to our use of cookies.

Accept